Værket skildrer torvet foran Amalfis domkirke San Andrea med klokketårnet fra 1200 tallet til venstre og de omkringliggende huse og butikker. De forskellige bygningskroppe skyder sig ind imellem hinanden og blander sig med kirkens både barokke og middelalderlige arkitektur. Arkitekturen samler sig om den massive trappe til indgangspartiet.
Komplekse motiver
Af flere grunde springer Parti af torvet i Amalfi i øjnene. Maleriet formår både at samle og bemestre en kompliceret arkitektur, samtidig med at det følger op på Rørbyes næsten etnografiske interesse for den lokale folklore ved at inkorporere en mængde detaljer og optrin fra hverdagslivet på byens centrale torv.
Rørbye iagttager sine omgivelser og kombinerer det monumentale med det hverdagslige. Arkitektur og folkeliv falder på plads og viser Rørbyes evne til at håndtere komplekse motiver. Værket udmærker sig ved de stærke rødlige og grønne farveaccenter, der indrammer butikkerne, samt de farveintense partier i forgrunden med blomster og frugter, der synes at være resterne af dagens marked. Parti af torvet i Amalfi omtales af eftertiden som et studie. Kunstneren selv opfattede det som et færdigt billede og udstillede det efter sin hjemkomst fra Italien på Charlottenborg sammen med flere andre såkaldte studier fra rejsen.
Eckersberg som læremester
Rørbye var en af Eckersbergs elever. Eckersberg havde stor interesse for og høje forventninger til Rørbye. Når det gælder det komplekse sammenspil mellem figur og rum overgår Rørbye faktisk sin læremester. Rørbye vover sig ud i komplicerede skildringer af store figurgrupper med mange forskellige fortællinger, hvilket Eckersberg typisk holdt sig fra.
Maleriet er udført i 1835, og arbejdet er omtalt i detaljer i kunstnerens rejsedagbog. Dagbogen fortæller om Rørbyes besvær med at skaffe sig rum og ro i forhold til det hektiske liv på torvet. En dreng blev ligefrem hyret til at holde nysgerrige væk. Det ser ud til at være lykkedes. I værket er de mange personer fordelt over pladsen, og Rørbye har endda tilføjet liv bag de tilgitrede vinduer i byens arresthus til venstre for den store trappe.
Om Martinus Rørbye
Martinus Rørbye (1803-48) blev født i Norge, men rejste med sin familie til Danmark, hvor han studerede på Kunstakademiet i København under C.W. Eckersberg. Rørbye var en af guldalderens mest berejste billedkunstnere og skildrede både Italien, Grækenland og Konstantinopel i sine værker. Fra 1844 og frem til sin død var han professor ved Kunstakademiet.
Maleriet indgår i den store udstilling om dansk guldalder, som SMK arrangerer i 2019 i samarbejde med Nationalmuseum i Stockholm og Le Petit Palais i Paris.
