INANO er et tværvidenskabeligt center for nanoteknologi, der åbnede i 2002 ved Aarhus Universitet med det formål at fremme og koordinere kontakten mellem forskere fra forskellige fagdiscipliner. Centeret, hvis fulde navn er Interdisciplinary Nanoscience Center at University of Aarhus, har tre primære missioner: uddannelse, forskning og kontakt til erhvervslivet.
I auditoriets foyer har Jes Fomsgaard opsat en lang, horisontal billedtavle, mens trapperummet, der forbinder auditoriet med centrets stueetage, har fået to værker, som orienterer sig vertikalt.
Jes Fomsgaard (f. 1948) er kendt for sit særegne billedunivers, der fra skiftende perspektiver fører blikket ind i sitrende arkitektoniske rum, hvilket også er metoden i denne udsmykning.
»Idéen til det store, aflange billede opstod, da jeg åbnede døren til auditoriet og oplevede et sug ned mod tavlen, hvorpå der var en masse tal, jeg ikke forstod. Derfor konstruerede jeg dette sug i billedet – ned gennem rummet, og jeg forsøger således at gengive et blik på en stor, dyb verden. Det, man ser på billedet, er et landskab af teknologiske elementer og så disse blå organismer, som er amøbeagtige; noget levende i et ellers stille landskab.«
Det perspektiviske sug, der kendetegner ”Scientific landscape” bruger erfaringer fra Renæssancens arbejde med centralperspektiv, forklarer Jes Fomsgaard.
»Vi kender denne teknik fra eksempelvis Leonardo da Vinci, og det var spændende for mig igen at kunne finde en sådan teknik frem, der på fin vis suger beskueren ind i billedet. I dag bruger kunstnere ellers oftest fotografiet som redskab, men denne gamle teknik kan noget, som vi har glemt undervejs.«
Det aflange billede er flankeret af to sorte tavler, hvis hensigt er at tilføre ro og balance til rummet, det hænger i. De sorte tavler associerer samtidig til "skoletavlen", hvorpå ideer, tanker og kommunikation udspiller sig, forklarer Jes Fomsgaard.
Til trapperummet har Fomsgaard skabt de to værker ”Observatory” og ”Navigation”.
»Trapperummet lægger man næsten ikke mærke til, når man går ned ad trappen og hen mod auditoriet. Først når man går derfra og skal op ad trappen, ser man det rigtigt. Min udfordring var at få dette rum til at fremstå som en helhed, og hvordan gør man det med denne markante trappe i midten? Jeg valgte at lave et billede med et gulv-til-loft ’observatorium’, der er vertikalt, og som derfor taler til trappens søjleform. I rummets anden side har jeg for at skabe balance sat et mindre, men kraftfuldt billede med pangfarve. Jeg er ikke en maler, der maler vådt-i-vådt. Jeg bruger grundfænomenerne; sort og grå; et grafisk udseende. Men den markante røde farve, jeg valgte at bruge i denne forbindelse, har en passende virkning netop i dette rum og korresponderer desuden med den røde brandboks i foyeren.«
Begge trapperummets billeder repræsenterer noget undersøgende, siger Jes Fomsgaard.
»Der er et et observatorium, der observerer noget, f. eks. lydbølger, jf. de store sirener, der sidder på dets side. Det mindre billede kortlægger noget; der er linjer, der forsvinder, og ruter, der leder. Tænk fx på fly, man ser i luften – deres rute ser tilfældig ud, men er under kontrol af et system, vi ikke ser. Luftrummet er på den måde gennemreguleret af usynlige tråde. Og det er sådanne tråde og linjer og strukturer, billedet blotlægger.«
