Dominique Gonzalez-Foersters videoværk er en sort/hvid filmprojektion, som vises på en 2 x 3 meter stor plexiglasplade spændt ud midt i et rum. Værket er baseret på en enkelt visuel sekvens fra filmen The Misfits (1961). Sekvensen viser en dansende Marilyn Monroe, som i videoværket bliver spillet af Gonzalez-Foerster selv. The Misfits var Monroes sidste spillefilm, inden hun døde i 1962.
Gonzalez-Foerster viser med sit værk et billede af den amerikanske drøm, som er bristet. Videoen udfolder en historie om et feteret filmikon og en kvindeskikkelse med en sørgelig skæbne.
Kunstnerens personlige fascination
I The Misfits skildrer dansesekvensen hovedpersonen Roslyn (spillet af Monroe), der lettere beruset danser alene i et mørkt ørkenlandskab, uvidende om at Ray (spillet af Clark Gable) og hans venner betragter hende fra en veranda. Projektionen af dansesekvensen på den gennemsigtige flade i Cinema (QM.15) og værkets lydside, der fremstår dyster, men med elementer af happy jazz, forstærker dansescenens skrøbelige og sarte udtryk.
Videoværket står centralt i Gonzalez-Foersters arbejde. Hun arbejder ofte med en performativ tilgang til den arketypiske kvindelige identitet, som opbygges og opretholdes gennem blandt andet Hollywoodfilm. Kunstnerens værker bliver ofte en sammenblanding af det private og følsomme og elementer af kønsteori og populærkultur.
Ikoniske kvindeskikkelser
Værket Cinema (QM.15) er en del af serien QM.15, som består af tre værker, hvor Gonzalez-Foerster henviser til ikoniske kvinder indenfor film, teater og musik. Hovedpersonerne er tragiske kvindeskikkelser, som hver især har ofret alt for kunsten. Gonzalez-Foerster beskriver det således:
”De kan ikke stoppe, og kunst er deres udtryksform; de må gøre selve livet til et kunstværk, uanset omkostningerne. Det ultimative sus er den kunstneriske oplevelse.”
Titlen QM.15 er en forkortelse af Sarah Bernhardts kendte motto ”quand même”, som betyder ”ikke desto mindre” eller ”alligevel”. Dette kan forstås som en reference til den høje pris, man betaler som menneske for at kunne skabe sin kunst. Sarah Bernhardt er hovedpersonen i værket Teatro, mens Maria Callas er omdrejningspunktet i værket Opera.
Om Dominique Gonzalez-Foerster
Dominique Gonzalez-Foerster (f. 1965) er født i Frankrig og arbejder med både video, fotografi, arkitektur og installationer. ARoS har fulgt kunstnerens arbejde siden 2002, hvor hun ændrede en park i Kassel, Tyskland, til et surreelt sydamerikansk parklandskab med indbyggede flugtruter. Efterfølgende har Gonzalez-Foerster udstillet hos blandt andet Tate Modern i London, Guggenheim i New York samt Centre Pompidou i Paris. Med erhvervelsen af Cinema til ARoS’ samling finder kunstneren nu også vej til Danmark.
