I anledning af Carlsbergs 170-års fødselsdag afholder Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet jubilæumsarrangementet The Art of Light i DR Koncerthuset. Her kan du opleve Olafur Eliasson og Lene Hau i en samtale med videnskabsjournalist Lone Frank om deres arbejde med lys inden for kunsten og videnskaben. Samtalen er på dansk.
Jubilæumsarrangementet finder sted den 25. august 2017, kl. 17.
Gå til DR Koncerthuset for køb af billetter
Igennem de seneste år har aftenens hovedpersoner markeret sig stærkt på den internationale scene. Olafur Eliasson med sin opsigtsvækkende kunst i offentlige rum over hele verden og Lene Hau gennem sin skelsættende forskning på Harvard University.
For Olafur Eliasson har lyset været omdrejningspunkt for en række af hans mest bemærkelsesværdige værker. Derudover er han en af drivkræfterne i den socialt bevidste virksomhed Little Sun, der fremstiller og distribuerer solcelledrevne lamper og mobilopladere for at gøre bæredygtig energi tilgængelig for nogle af de 1,1 mia. mennesker i verden, som er uden elektricitet.
Lene Hau overrumplede første gang verden i 1999, hvor det lykkedes hende og hendes forskerhold at sænke lysets hastighed fra 300.000 m/sek. til 17 km/sek. Blot to år senere skabte hun igen overskrifter, da hun formåede helt at bremse og dermed oplagre en lysimpuls.
Aftenen rundes af med forfriskninger i DR Koncerthusets Studie 1.
Carlsbergfamilien – Vi brygger viden for en oplyst fremtid