Hvad færre ved er, at matriklen og ikke mindst Ny Carlsbergfondets lokaler tilbyder et slags geologisk snit ned i dansk arkitektur og design med markante fingeraftryk af bl.a. Kaare Klint, Wilhelm Wohlert og senest Peder Elgaard, Kasper Salto og Thomas Sigsgaard. En ny bog tager læseren gennem historien, arkitekturen og designhåndværket og beretter om arkitekter, konservatorer, designere og fondsformænd, der trodser tidens hensynsløse moderniseringsfeber og formår at skabe nye, tidssvarende rammer med respekt for historien – både den helt gamle og den nyere.
I starten af denne sommer afsluttede Ny Carlsbergfondet en radikal forandring af det indre i sit domicil i brygger J.C. Jacobsens gamle Bryggergård fra 1790’erne i Brolæggerstræde i København. Fornyelsesprocessen, som har taget fire år, har i sine greb udfoldet en nutidig, differentieret tilgang til ombygning og restaurering. De rumlige transformationer, der skaber nye forløb og sammenhænge i tre af kompleksets bygninger, er varetaget af arkitektfirmaet Elgaard Architecture. Og med transit, opbevaring og display som indretningsopgavens tre felter har designfirmaet Salto & Sigsgaard, som bl.a. stod for nyindretningen af Finn Juhl-salen i FN-bygningen i New York, skabt nye rumoplevelser med deres design af faste og flytbare elementer.
Forandring, genbrug og bevaring
Bogens forfatter, kunsthistoriker og biblioteks- og forskningschef ved Designmuseum Danmark Lars Dybdahl, har sammen med fotograf Anders Sune Berg fulgt ombygningen af Ny Carlsbergfondet på nærmeste hold. Bogen Rum i transformationer går således tæt på såvel processen som resultatet samt tankerne bag forvandlingen.
Som et øjebliksbillede er re-designet af Ny Carlsbergfondets lokaler en klar konsekvens af den mere uhøjtidelige og transparente profil, fondet har tilnærmet sig gennem de seneste år. Set over en historisk tid skriver den seneste ombygning sig ind i Bryggergårdens historie som endnu en fysisk omkalfatring, der nænsomt og med stor indføling går hånd i hånd med traditionen og den rige historie, som matriklen rummer. Modsat den fortidsforagt, som typisk kommer til udtryk i moderniseringsprocesser, er der her tale om en anderledes glidning i restaureringstilgange og interiørudformning, hvor bevaring, genbrug og forandring spiller fornyende sammen.
Bryggergården gennem tiden
Bogen præsenterer projektet på baggrund af Bryggergårdens historiske karakter og udvikling. Bryggergårdens kompleks af forskelligartede bygninger, beboelsesejendomme og pakhuse er opført efter Københavns brand i 1795. Vel at mærke i den enkle nyklassicistiske stil, der efter branden satte sit harmoniske præg på de nyopførte kvarterers borgerhuse og gadebillede.
Bogen gennemgår ligeledes den række ombygninger og restaureringer af Bryggergården fra midten af 1900-tallet, som alle har forenet bevarelse af kompleksets kulturværdier med radikale transformationer til nye funktionsbehov.
Bogen er rigt illustreret med både historisk billedmateriale og aktuelle fotografier.