Da Herning Gymnasiums bygninger blev indviet i 1972, havde landskabsarkitekten Carl Th. Sørensen tegnet en plan for skolens grønne områder, der kaldes Grønnegården. Men den stramme geometriske havearkitektur, som Carl Th. Sørensen anbefalede, blev afvist under protester. Sørensens oprindelige tegninger findes stadig og indgik som inspiration for det projekt, som landskabsarkitekt Torben Schønherr nu har realiseret i Grønnegården.
I sin enkelhed består den nye gårdhave, hvis realisering er støttet af Ny Carlsbergfondet, af en stor rektangulær græsflade, hvorpå der er lagt store, hvide asymmetriske betonfelter støbt på stedet. Betonfladerne hæver og sænker sig, således at der opstår varierende opholdsmuligheder. På græsset står skovfyr og sølvpil, hvis henholdsvis røde stammer og mørke nåle og pilens lyse stammer og lette løv giver et fint farvespil.
»I gårdhaverummet opstår et læfyldt og nærmest oaseagtigt mikroklima, som giver de 1.200 elever og ansatte, der dagligt færdes på gymnasiet, et kunstnerisk og enestående uderum placeret som skolens hjerte midt i bygningen. Gymnasiet ligger desuden tæt på byen og bruges derfor også af lokale foreninger og aftenskoler, så på den måde får byens indbyggere også konkret glæde af gårdhaven,« siger rektor Søren Brøndum.
At besøge Herning Gymnasium er altid en glæde, siger Torben Schønherr.
»Hér møder man det, der kortfattet kan beskrives som ånd, et sted, hvor der uddannes mennesker, og hvor man overalt mødes af kunst af høj kvalitet, hvilket er resultatet af en klar prioritering fra skolens ledelse. Kunst er væsentlig, kunst er det uundværlige, det særlige, det åbne. Den havekunstneriske bearbejdning af Grønnegården søger at leve op til dette,« fortæller Torben Schønherr.
