Publikationen I sansningens enhed er en formidling af Goethes (1749-1832) farvelære. Det er en betydningsfuld teori, som mange kunststuderende har læst og lært af, men den er ofte blevet mistolket, mener bogens forfatter, Henrik Boetius, der i bogen søger at forklare teorien og imødegå de misforståelser, teorien har mødt gennem årene. Misforståelserne skyldes bl.a., at Goethe tilsyneladende selv på enkelte punkter afveg fra sin egen teori, kan man læse i bogen.
»Goethes ambition var at skabe en farvelære for især billedkunstnerne. Hans videnskabelige indsigt er først og fremmest drevet af en stærk intuition for relationen mellem det, vi ser, altså fænomenet, og den, der ser. Det var denne intuition, som formede hans specielle videnskabelige metode, der er forankret i en jordnær virkelighedsbeskrivelse. Teorien har gennem århundrederne haft sine modstandere, men er i dag anerkendt bredt,« siger Henrik Boetius.
Henrik Boetius er lektor på Laboratoriet for Farve på kunstakademiet i København, hvor han gennem 20 år har forsket og undervist i Goethes farvelære. I 1997 udgav han – sammen med Marie Louise Lefèvre og Marie Louise Lauridsen – filmen og bogen om Goethes farvelære, Lyset, mørket og farverne, der udkom på mange sprog.
»Det er min erfaring, at farvens natur påvirker os alle på samme måde, men at vi reagerer forskelligt på den. At ”jeg elsker grøn, og du hader grøn” har ikke noget med farven grøn og dens natur at gøre, men hvordan vi som personer forholder os til den, hvilket er noget helt andet. Det ser ud til, at vi alle deler farvens påvirkning, men reagerer forskelligt på den, og at disse forskelligartede reaktioner fortæller os noget om vore personlige karaktertræk,« siger Henrik Boetius og uddyber:
»Når vi skal tilegne os verdens farvefænomener fra et upersonligt perspektiv, sådan som Goethe lægger op til i sin farvelære, så er det, at vi afvikler det personlige perspektiv for gennem det upersonlige perspektiv at se, at farvens natur er et vilkår, vi alle deler. Derfor kan vi få noget at vide om de reaktionsmønstre, som det personlige møde med farvernes natur fremkalder. Den personlige erfaring gennem arbejdet med farvelæren rummer muligheden for en farvepsykologi.«
