”Jeg ser skulpturerne som engle, der stirrer tilbage i fortiden, samtidig med at fremskridtet rusker i dem. De står i en position mellem forskellige kræfter eller tilstande; fortiden og fremtiden, figurationen og det abstrakte, det åbne og det lukkede,” siger Bjørn Poulsen.
Titlen ”Angelus Novus” er taget fra filosoffen Walter Benjamins tekst om kunstneren Paul Klees maleri ”Angelus Novus” fra 1920. Teksten handler om kræfter så store, at selv engle bliver blæst afsted som blade for vinden.
Skulpturerne er bygget som transparente strukturer – af konkave og konvekse buer, der er indfældet i hinanden ligesom bjælkekonstruktioner, efter nogle formelle spilleregler.
I kløften
Inde i bygningen står tre skulpturer på hver sin søjle. Søjlerne når op i henholdsvis første, anden og tredje sals højde - ca. 3,5 m, 6 m, og 8,5 m høj, dertil kommer en forlænger på den højeste søjle, som når op i 14 meters højde.
”I det smalle kløftlignende rum betyder dette, at man vil opleve forskellige synsvinkler på skulpturerne. Nedefra, ligeudfra og oppefra. Den højeste søjleskulpturs forlænger forbinder de to institutioner ved at skyde sig op i administrationsdelen fra patienthotellets gulv. Der er noget udpræget hierarkisk over en søjlefigur, men i dette særlige rum ophæves det hierarkiske, når man bevæger sig op i bygningen og på de forskellige etager befinder sig over eller på niveau med skulpturerne,” fortæller Bjørn Poulsen.
Lander på jorden
”Vi valgte i samarbejde med Patienthotellet Bjørn Poulsen til denne opgave, fordi vi mente, at netop han kunne håndtere dette særlige rum på en original og kløgtig måde. Hans løsning er iøjnefaldende, som vi håbede, og fremstår som en kunstnerisk markering af den optimisme og fremdrift, der fornemmes trods sygdom på Patienthotellet. Vi forventer også, at den meget flotte udendørs skulptur vil være et samlingspunkt og kendetegn for dette område,” siger formand for Ny Carlsbergfondet, Karsten Ohrt
Skulpturen foran bygningen afslutter bevægelsen fra den højeste søjle længst inde i bygningen ved at stå på en meget lav sokkel og dermed næsten lande på jorden. Dermed forbindes udenfor og indenfor og himmel og jord. Denne er langt den største af skulpturerne, 4, 60 m. høj og også den mest komplekse. Den hælder lidt fremad, står og tipper på sit balancepunkt, som kæmpede den mod vinden.
”En figur, der står på en søjle, trodser det almindelige og stræber mod noget højere eller anderledes. En figur, der står på toppen af en søjle, udtrykker altid en vis optimisme og ”resiliens”, alene i kraft af, at den har formået at komme derop. De figurer, der normalt står på søjler, er fx engle, helgener, søhelte, lurblæsere eller andre personer, vi ser op til og vil ære med denne position. Disse skulpturer er mere åbne i deres betydning. De er ikke figurer, vi kan genkende, men abstrakte udtryk. Det figurlige ved dem opstår ikke ved genkendelige elementer, men ved at de står deroppe på søjlerne,” forklarer Bjørn Poulsen.
Følg tilblivelsen af den store bronzeskulptur i de tre film:
