Monument for Inge Lehmann
Der står seks portrætbuster foran universitetets facade mod Frue Plads. De er udført og opstillet i årene 1854 til 1956 af nogle af datidens dygtigste billedhuggere, de fire ældste af henh. H.V. Bissen og hans søn V. Bissen og de to nyeste af henh. Ludvig Brandstrup og Jørgen Gudmundsen-Holmgreen. Den senest opstillede buste er Niels Bohrs.
Københavns Universitet ønskede at supplere rækken af buster med et monument for seismologen og geodæten Inge Lehmann og ansøgte derfor Ny Carlsbergfondet om kunstfaglig og økonomisk støtte.
En af vores tids største billedhuggere Elisabeth Toubro blev udpeget som kunstneren, der kunne løfte opgaven, og det blev besluttet, at monumentet ville gøre sig bedst ved siden af Niels Bohr-busten. Dette var i foråret 2015. Derefter gik Elisabeth Toubro i gang med sit undersøgende arbejde, og hun forsøgte sig med mange forskellige modeller, før hun lagde sig fast på den endelige form. Det er en abstrakt figur, der mimer skalaforholdet på og hæver sig ligeså højt som Bohr-busten.
På Lehmann-monumentet ses en bølge, der skærer sig ned gennem skulpturen og rammer en rund kerne, hvorefter bølgen skifter retning. Skulpturens krop er kløvet i to – for at illudere et jordskælv og de tilhørende seismografiske målinger. Bag på monumentet ses konturen af et portræt af Inge Lehmann.
Elisabeth Toubro ønskede ikke at producere en portrætbuste, men derimod en abstrakt form, der markerer og hylder det, som alting handlede om for Inge Lehmann, nemlig forskningen og ikke hendes egen person.
Inge Lehmann (1888-1993)
Inge Lehmann var seismolog og ansat på Geodætisk Institut. Hun studerede jordskælvsbølgers udbredelse i Jordens indre, og i 1936 argumenterede Lehmann for, at Jordens kerne ikke kun var flydende, men at den inderste del måtte være et fast materiale. Nogle af de jordskælvsbølger, hun observerede, kunne således ikke forklares med mindre Jordens inderste kerne var fast, skrev hun.
Inge Lehmann kæmpede livet igennem for at opnå forståelse for sin forskning, hvilket særligt var svært i hjemlandet Danmark, men hun vandt dog anerkendelse verden over, særligt i England og USA, og navnlig blev hun fejret på Lamont Geological Observatory ved Columbia University i New York, hvor hun arbejdede i perioder og fik en æresdoktorgrad.
Inge Lehmann blev aldrig gift og fik ingen børn. Hendes lange liv var viet til forskningen.
Inge Lehmanns videnskabsteori
En måde, hvorpå man kan undersøge Jordens indre, er ved hjælp af trykbølger, også kaldet seismiske bølger. Ved et jordskælv et sted på kloden bliver der genereret seismiske bølger inde i Jorden, og af dem er der to typer: P-bølger (Primær-bølger), der bevæger sig hurtigst, og S-bølger (Sekundær-bølger), der ikke som P-bølger kan passere gennem flydende materiale.
Når en bølge rammer en skarp grænse, som adskiller en type materiale fra en anden, brydes bølgen. Netop fordi bølgerne ændrer retning i mødet med en materialegrænse, opstår der en såkaldt bølgeskygge i et bestemt område på den modsatte side af Jorden. Havde Jordens kerne været udelukkende flydende, ville der ikke ankomme P-bølger i dette skyggeområde. Ved hjælp af sine seismografer i skyggeområderne redegjorde Inge Lehmann for, at en indre fast kerne påvirker nogle af bølgernes bevægelser. Denne forklaring argumenterede hun for i artiklen P’ (udtales P-mærke) i 1936.
Elisabeth Toubro
Født 1956 i Nuuk i Grønland. Bor og arbejder i København.
Elisabeth Toubro, der er uddannet i periode 1979-1986 på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, brød igennem i 1980’erne som en af tidens såkaldt unge postmoderne billedhuggere. De var generelt kendte for et cool, abstrakt formsprog og for at være stærkt orienterede i tidens franske filosofi. Toubro er især kendt for sine mange udsmykninger i det offentlige rum, bl.a. Byfraktal på Søren Kierkegaards Plads i København og Torvenes Brøndsløjfe på Store Torv i Aarhus. I kraft af sin store kunsthistoriske og –teoretiske viden har Toubro haft talrige offentlige hverv, bl.a. som formand for Kunstrådet, formand for Akademiraadet og præsident for Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunstner.
Se og læs mere på: www.elisabethtoubro.dk
