Amalie Jakobsens 5,4 meter høje stålskulptur Shape Shifter står placeret i udearealet foran indgangspartiet til Næstved Gymnasium & HF. Som et visuelt pejlemærke byder den elever, lærere og forbipasserende indenfor. Og Anna Sørensen har med sine fire keramiske objekter og to malerier taget de store vinduespartier og den centrale trappeopgang under kunstnerisk behandling. Fælles for de to udsmykninger er en nøje stillingtagen til former og farver. To stedsspecifikke kunstneriske nedslag, der giver både med- og modspil til de rum, de er placeret i, og de omgivelser, de afspejler.
Forbindelse mellem form og rum
Amalie Jakobsen har formet skulpturen Shape Shifter ud fra fortællingen om geometrien. Den består af to trekanter: en todimensionel flade, der repræsenterer klassisk geometri, og en tredimensionel kurve, der repræsenterer en nyere videnskabelig geometri, hvor forståelsen af rum og tid er mere abstrakt.
Den kurvede trekant er malet i en dybblå farve, der fanger beskuerens øje som det første. Trekantens bøjede form skaber et rum omkring skulpturen og står i kontrast til skolens mere stringente arkitektur. Den flade orange trekant skærer ind i den kurvede form og fremstår som skulpturens bærende element, den stabile støtte. Den orange farve er samtidig bindeledet til bygningens røde mursten.
Som en samlet form står skulpturen både let og stræbsom. De to trekanter visualiserer mødet mellem to verdener: den lineære og umiddelbart forståelige verden, og den mere abstrakte, kurvede verden, som vi med tiden kan komme til at forstå. Skulpturen billedliggør det lærings- og udviklingsforløb, eleverne på Næstved Gymnasium & HF gennemgår.
Kontrolleret kaos
Anna Sørensens keramiske objekter og malerier er fordelt på to niveauer i bygningens centrale trappeopgang. Fire langstrakte keramiske værker i organiske former er placeret i de store vinduespartier, hvor de bryder med arkitekturens rene linjer. Malerierne hænger over for hinanden på trappeplateauet og fungerer som bindeled mellem de to niveauer. Former og farver er sat op mod hinanden og danner en nærmest dynamisk bevægelse i værkerne. Men Sørensens overbevisende fornemmelse for farve- og formbrug får alligevel værkerne til at fremstå som små afbalancerede kompositioner, der tilsammen fremstår som en helhed.
Med de trappeinspirerede former, der går igen i både keramikken og maleriet, opstår der en mobilitet i udsmykningens udtryk. Formerne afspejler både den fysiske bevægelse op og ned ad trapper og den uddannelsesmæssige niveauinddeling, hvor eleverne bevæger sig på forskellige klassetrin. De abstrakte overflader, der alligevel synes at udgøre et kontrolleret kaos af organiske og geometriske former, taler sammen med det liv, der udspiller sig på en uddannelsesinstitution.
