Den 2,50 m høje skulptur af den danske billedhugger Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934) forestiller en gruppe anonyme mennesker. De spøgelseslignende bronzeskikkelser er så tæt samlet, at de nærmest flyder ind i hinanden i en form, der på én og samme tid udtrykker soliditet og skrøbelighed.
Sammenhold/sammenspisthed
”Jørgen Haugen Sørensen mestrer det hele som billedhugger. Han kan hugge, forme og ælte sine budskaber, så vi med det samme forstår ham, og alligevel bliver i tvivl. Dobbelttydigheden i The Crowd er ingen undtagelse. Det er gruppen som fænomen, han her går i kødet på. Ved første øjekast signalerer hans ”crowd” sammenhold og solidaritet. Men som udenforstående fornemmer man snart en ekskluderende og undertrykkende sammenspisthed hos de uhyggelige figurer,” siger bestyrelsesformand for Ny Carlsbergfondet, Karsten Ohrt.
Pietrasanta
The Crowd har fået permanent hjem på Piazza Francesco Crispi i Pietrasantas centrum. Det var arbejdet med sin skulpturgruppe til Danmarks Journalisthøjskole, der i 1971 første gang bragte Jørgen Haugen Sørensen til Pietrasanta, hvor han i dag bor og arbejder. Byen har i århundreder været knudepunkt for billedhuggere på grund af det lokale Carrara-marmor og byens professionelle bronzestøbere og stenhuggere.
Ny Carlsbergfondet har støttet en lang række projekter, som danske kunstnere har udført i den italienske by. Fondets overrækkelse af Jørgen Haugen Sørensens The Crowd sker således også i anerkendelse af Pietrasantas betydning for dansk kunst.
Om Jørgen Haugen Sørensen
Siden debuten i 1953 har Jørgen Haugen Sørensen med sin suveræne og originale fornemmelse for materialets potentialer og afkroge stået for en original og kompromisløs indkredsning af det moderne menneskes situation. Som autodidakt har han ikke blot udtrykt forbehold overfor den skolede kunst, hans samlede værk står også i fin kontrast til den teoretiske kunst praktiseret af hans jævnaldrende og toneangivende billedhuggerkollegaer fra Kunstakademiet.
Med sin egen erfaring og livssyn som drivkraft har Jørgen Haugen Sørensen fastholdt de almenmenneskelige betingelser – liv og død, kærlighed og lidelse – som bærende omdrejningspunkt i sine skulpturer. Og det, hvad end de så er formet i ler, gips, stof, terrakotta, støbt i bronze eller hugget i sten.
