Hammershøi er i dag bedst kendt for sine interiørskildringer. Men han malede også en perlerække af nyskabende landskaber.  Landskab (Falster) kommer således til at indgå i en fortsættelse af Fuglsang Kunstmuseums mangeårige indsatsområde i fortællingen om dansk landskabsmaleri. Erhvervelsen er gjort mulig med støtte fra Fuglsang Kunstmuseums Venner, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet.

Sansemættet landskab

Det var kærligheden til købmandsdatteren Ida fra Stubbekøbing, som i første omgang førte Vilhelm Hammershøi til Lolland-Falster. Men også det lokale landskab fangede den unge malers opmærksomhed. Områdets særprægede flade landskab ligger udstrakt i baggrunden, mens vandet trækker sig ind med vinden fra højre i billedet. På en landtange i mellemgrunden svajer en lille gruppe af træer. En sansemættet himmel i nuancer af grå og lyseblå med enkelte lysninger dækker en stor del af lærredet. Vi genkender Hammershøis karakteristiske nedtonede farvepalette, hvor han med ganske få farver formår at fremkalde en næsten vibrerende intensitet.

Det stedløse

Der er ikke noget, der interfererer med landskabet hos Hammershøi. Det virker på sin vis stedløst. Udover det flade landskab er der ingen tydelig identifikation af stedet. På den måde adskiller Hammershøis landskaber sig fra guldalderlandskaberne, som med deres menneskelige aktivitet, mindesmærker eller stisystemer på anden vis trækker beskueren ind og markerer det stedspecifikke. Til gengæld skaber Hammershøi en plan parallelitet i kompositionen, med himlen og vandet som hinandens pendanter. Men værket fortæller samtidig en lokal historie for museet på Fuglsang om hustruen Idas hjemegn.

Om Vilhelm Hammershøi

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) blev uddannet fra Kunstakademiet i 1884 og modtog sideløbende undervisning hos P.S. Krøyer på Kunstnernes Frie Studieskoler. Hans særprægede malestil med neddæmpede farver og få eller ingen mennesker blev hurtigt hans signatur og gjorde ham allerede i sin samtid til en umiskendelig ener. Også i udlandet blev hans værker modtaget med beundring, og han modtog bronzemedalje på verdensudstillingen i Paris i 1889 og senere guldmedaljen i München.