I sommeren 1843 rejste Skovgaard hjem til Vejby, hvor han var vokset op, sammen med sin kammerat fra Kunstakademiet Johan Thomas Lundbye. I løbet af sommeren producerede de to unge malere en række tegninger og malerier, som skulle vise sig at danne grundlag for flere senere hovedværker. Sommerlandskab med køer set fra Sandgraven i Vejby mod Ørby Bavn kan ses som et vigtigt skridt i Skovgaards udvikling som landskabsmaler.
Et øjebliksbillede
I dette fine lille landskabsstudie fra Vejby kigger man fra skovbrynet ud gennem spinkle stammer til køer, der går og græsser på engen. Det er lige før, man drejer til venstre og lægger hånden på det interimistiske gelænder og går videre ned ad de enkle stentrin. Men Skovgaard dvæler et øjeblik. Vi ser ud over marker, der modnes i solen, og skyer, der driver. En meditativ ro og en brise af græs og skovbund møder os.
En vigtig tilføjelse
Skovgaard var med til at udvikle landskabsmaleriet som en selvstændig genre. I stedet for blot at danne baggrund for personer eller arkitektur blev naturen og landskabet pludselig det primære motiv. Dette lille studie er en vigtig brik i samlingen på Skovgaard Museet, som et værk i egen ret, men også som et afsæt for Skovgaards senere og mere velkendte malerier, heriblandt Parti fra udkanten af Tisvilde Skov fra 1845, som findes i museets samling.
Om P.C. Skovgaard
Peter Christian Skovgaard (1817-75) anses som én af guldalderens centrale nationalromantiske landskabsmalere. Han blev optaget på Kunstakademiet i København som kun 14-årig. På opfordring fra sin underviser C.W. Eckersberg var Skovgaard en del af den gruppe af kunstnere, der som de første forlod atelieret for at male i det fri. Men imod Eckersbergs ønske om kun at lave virkelighedstro skildringer af naturen, ændrede kunstnere som Skovgaard og Lundbye på motivet for kun at male det allersmukkeste ved den.
