I 2013 blev det fredede Odense Adelige Jomfrukloster overtaget af Syddansk Universitet, som bruger det til kontorer, undervisning og repræsentative formål. Med midler fra Ny Carlsbergfondet har billedkunstneren Alexander Tovborg udsmykket bygningens mest berømte rum, Karen Brahes Bibliotek, der bl.a. fungerer som mødelokale for universitetets bestyrelse.
En unik historie
Odense Adelige Jomfrukloster er en af Danmarks ældste verdslige bygninger med en historie, der strækker sig tilbage til begyndelsen 1500-tallet, da bygningen opførtes af biskop Jens Andersen som bispebolig. I de følgende år skiftede bygningen hænder adskillelige gange og endte hos adelskvinden Karen Brahe, der ved fundats etablerede den som adeligt jomfrukloster i 1716. Herfra skulle bygningen være logi for jomfruer af adelig stand samt en priorinde, og ydermere husede klosteret en kostbar samling på tusindvis af bøger og håndskrifter, en samling oprettet af klosterets forhenværende ejer, Karen Brahes grandfaster, adelsdamen Anne Gøye.
Klosterets bygningshistoriske lag er velbevarede og vidner om dets unikke fortid. Arkitekturen og interiøret byder på en tur igennem historiske stilarter, som spænder fra senmiddelalderens krydshvælvede lofter til udsmykninger i form af tapeter, vægmalerier og paneler fra 1700 til 1800-tallet. Heriblandt står Karen Brahes bibliotek i stueetagen særligt frem med en imponerende renæssance-pejs fra 1673, og takket være en omfattende restaurering udført af Realdania By & Byg er bygningen i dag fuldt funktionel for Syddansk Universitet.
Gentagelse og opløsning
I dialog med Syddansk Universitet inviterede Ny Carlsbergfondet Alexander Tovborg til at skabe en stedsspecifik udsmykning til Karen Brahes Bibliotek, hvilket resulterede i serien Karen Bille Brahe tæpperne. Den består af fire håndvævede vægtæpper bemalet med et gentagende mønster, Tovborg fortæller:
”Tæpperne er skabt i samarbejde med et vævestudie, der har håndvævet dem i bomuld og hør efter en særlig teknik, som var populær i 1700-tallet. På Karen Brahes egen tid var rummet ligeledes dekoreret med vægtæpper, og mediet bygger således bro mellem fortid og nutid”.
Tovborg har på tæpperne malet et motiv, der består af abstrakte geometriske former i kontrastfyldte farver, som afbrydes af enkelte kors-symboler. Formsproget er ikke stringent, snarere forskydes mønsterets linjer og former for hver gentagelse. Ved første øjekast fremstår tæpperne næsten ens, men hurtigt bliver det åbenlyst, at de langt fra er identiske. Tovborg siger:
”Der sker noget spændende med et motiv, når det gentages. Det opløser sig selv og bliver ornamentalt og dekorativt.”
Værket er således ikke blot en reference til fortiden; ifølge Tovborg behandler værket med sin bevægelse fra gentagelse til opløsning klosterets mangefacetterede historie og de utallige minder, som følger med:
”Det var oprindeligt en bispebolig, dernæst et sted, der skulle holde de adelige frøkener og rigmandskvinder væk fra ballade. Senere hen blev det et logi for kvinderne, og nu bruges det af SDU og fungerer som mødelokaler. Forandrer rummet sig i takt med historien og rummets forskellige funktioner? Hvordan husker vi overhovedet et sted?”
Henrik Dam, rektor for Syddansk universitet, er glad for udsmykningen af Karen Brahes Bibliotek:
”Vi har fået mange positive kommentarer om Tovborgs værk. Det tilføjer noget æstetisk, der opvarmer rummet, som ellers har virket en smule ”koldt”, men det italesætter også hele bygningens historie på en nærværende måde.”
