I 1835 i en klippehule lidt uden for Rom står Martinus Rørbye og betragter, hvordan solens stråler falder ind gennem hulens munding og lander på den ujævne klippeoverflade. Scenen foreviger han i maleriet Parti fra en klippehule, Cervara, som Ribe Kunstmuseum netop har erhvervet på baggrund af støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet.