Mirage til Nuklearmedicinsk Afd. & PET Center hedder Lars Nørgårds udsmykning til den nye afdeling på Aarhus Universitetshospital. Udsmykningen, som er realiseret på baggrund af en bevilling fra Ny Carlsbergfondet, består af en serie på fire højenergiske malerier, der går i med- og modspil med hospitalets robuste arkitektur.