296 stykker glas svæver fra det høje loft i Aalborg Universitets hovedbygning Create. Den internationalt anerkendte kunstner Spencer Finch har skabt en på en gang spektakulær og poetisk kunstnerisk udsmykning, der forbinder den nye bygnings indre med naturen og ikke mindst Limfjorden udenfor. Kunstværket, som indvies mandag 28. maj, er skænket af Ny Carlsbergfondet.